browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

Apps eller analogt – kult fotografering i en digital tid

Posted by on 21. juli 2012

Hipstamatic, Xolaroid og andre Smartphone apps som efterligner gamle fotografiske teknikker er kult. Også gamle, simple plastickameraer er blevet kult – hvorfor?

Hipstamatic, Little Orange Box og Pinhole er blot nogle af de Smartphone apps, som efterligner gamle fotografiske teknikker

Tekst, foto & lyd: Lene Wyke

Der produceres millioner af fotografier hver eneste dag. Alle fotograferer! Mobiltelefoner og digitalkameraer har gjort fotografiet til hver mands eje, og der trykkes på knappen i én uendelighed.

I mange år har vi stræbt efter det skarpeste og det bedst belyste – det perfekte foto. Det gyldne snit og den ultimative komposition er principper, vi har søgt. Intet har været overladt til tilfældighederne.

Men nu er det nok! Vi vil have friheden, legen og det skæve tilbage i fotografiet. Vi vil have lov til at sende det gyldne snit ud på de evige jagtmarker og placere motivet lige mit i billedet.

Det er kult at ‘go retro’
En modkultur til det perfekte fotografiske udtryk er i stærk fremgang. Målet er fotografier, der emmer af gamle dage – med ridser, uskarpheder og urealistiske farver. Hvor det er følelsen fremfor perfektion, som er det vigtigste i gengivelsen af motivet.

Mobilmarkedet bugner af apps, hvor gamle fotografiske teknikker efterlignes. Med Retrocamera er det muligt at lave fotos, som ligner pinhole, Polaroid eller plastickamerafotos. Også Hipstamatic har vundet stor udbredelse for sine surrealistiske farver.

Lene Wyke fortæller om forskellen på Polaroid-overførsler med analog og app teknik
ægte polaroid transfer og app polaroid transfer

Indenfor analogt fotografi har specielt plastickameraet opnået kultstatus. Også her er det det uforudsigelige og ikke perfekte, som giver fascinationen.
Læs også ‘Holga – et plastic kamera som bringer legen ind i fotografiet’

Analogt fotografi kræver en viden om selve den fotografiske proces, om hvordan lys påvirker filmstrimlen, om blænde og om lukketid.
Læs også ‘Hasseblad kameraet er som skabt til portrætter og perfektion’.

 

Comments are closed.